
De bedste steder at se stjerner i Danmark
Så snart du kommer væk fra byernes lysforurening, vil du opleve at nattehimlen viser sig fra sin mest imponerende side. Vi guider dig her til de bedste steder i Danmark at kigge på stjerner og lede efter stjerneskud og stjernebilleder.
Møn og Nyord
På Møn og Nyord skinner stjernerne helt skarpt, og er de to eneste steder, hvor du kan opleve fænomenet Dark Sky. Stjernekiggere kan se frem til en stort set uforstyrret udsigt til stjernerne ved nattetid på Møn og Nyord. Der er mere end 5.000 stjerner på Møn og Nyords nattehimmel, men kun omkring 100 på Københavns.
Dark Sky Park Mandø
Mandø er et af de mørkeste steder i Danmark, derfor er det oplagt at placere en Dark Sky Park på Mandø. Mandø der er placeret i Vadehavet, er en vigtig del af et helt unikt naturområde.
Dark skies på Langeland
Øens minimale lysforurening giver en særdeles klar nattehimmel - perfekt til at kigge på stjerner.
Stargazing i Rebild National Park
Det store område i Rebild National Park er præget af naturoplevelser, hvor stjernehimlen kan byde på flere fascinerende himmelfænomener.
Hammershus
Hvis du vil se stjernerne lidt tidligere på aftenen, så burde du opleve nattehimlen fra Bornholm. Ved Hammershus er der særligt gode betingelser for at lede efter stjernetegn.
Kalø Slotsruin
Hvis du begiver dig ud på i Mols Bjerge Nationalpark på Djursland, kan du betragte stjernernes dans hen over himlen eller øve dig på at fotografere det perfekte øjeblik med slotruinen og den imponerende baggrund, ligesom astrofotografen Ruslan Merzlyakov har gjort.
Dark Sky Park Anholt
Anholt er den mindst lysforurenede plet på Danmarkskortet og et af de steder med størst mulighed for at se en uspoleret stjernehimmel. Mørket ved at blive en ægte luksus og en eksklusiv oplevelse. Besøg derfor Anholt og oplev den unikke fornemmelse af totalt mørke og en spektakulær stjernehimmel.








