VisitDenmark

Camønoen

Spanierne har en. Amagerkanerne har en. Og det har Møn også. Vi snakker selvfølgelig om en ikonisk vandrerute, der i Møns tilfælde er 175 km lang, og snor sig rundt på de tre sydsjællandske øer Møn, Nyord og Bogø. Start turen her. 

Foto: Frame&work - SydkystDanmark

Hvad er Camønoen?

Camønoen er en 175 km lang vandrerute, der snor sig rundt på de tre sydsjællandske øer Møn, Nyord og Bogø. På turen venter et hav af forskelligartede oplevelser - både naturmæssige og kulturelle. Her kommer du blandt andet forbi skov og strand, klinter, bakkeland og flade strækninger med betagende udsigter, hyggelige småbyer og enestående kalkmalerier.

Følg skiltene

Camønoen består af en hoverute på 175 km og flere alternative ruter på tilsammen 40 km. Hovedruten er markeret med orange skilte, mens de alternative ruter er markerede med okkergule skilte. Skiltninger gør det muligt at følge ruten i begge retninger.

Forskellig sværhedsgrad

Med sine forskellige sværhedsgrader er Camønoen et tilbud til alle. Her er udfordringer for erfarne vandrere såvel som for rene nybegyndere. Her kan både voksne og børn være med.   

Overnatning undervejs

Langs med ruten kan du både overnatte i telt, bo på B&B, i shelter, skur, en pavillon, på herberg, i pilgrimsboliger, i private boliger eller sågar på et slot.

Læs mere om Camønoen her.

 

Sidst opdateret januar 2026.