
6 byer du bør besøge i Midt- og Vestsjælland
Der er mange spændende byer at besøge i Midt- og Vestsjælland. Derfor har vi samlet seks byer, der er et besøg værd, hvis du er på ferie i området.
Kalundborg
Kalundborg er spækket med kulturelle og historiske oplevelser for børn, og om sommeren kan du ofte møde turister fra krydstogtskibene, der ligger til i den gamle købstad. I Kalundborg er du desuden tæt på noget af Danmarks smukkeste natur i - blandt andet halvøen Røsnæs.
Slagelse
Slagelse ligger midt i den idylliske natur ved Sjællands Vestkyst, og er en af Danmarks ældste byer med en historisk atmosfære. Du finder blandt andet Sct. Mikkels Kirke fra 1300-tallet - en af Danmarks ældste teglstenskirker - samt ruinerne af Antvorskov Kloster i den sydlige ende af byen.
Lejre
Lejre byder på oplevelser for store og små. Der bor mange forskellige kunstnere, som gerne byder indenfor, eller du kan dykke ned i historien i bakkerne i Lejre, hvor du kan besøge gravhøje, jættestuer og skibssætninger. Du finder desuden en enestående natur i Lejre, som er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land.