Grøn oplevelse
©  Foto:

Fredensborg Badehotel

Fredensborg Badehotel

Flot hotel med skøn udsigt
Bornholms vel nok mest kendte hotel, Fredensborg Badehotel, i Rønne genåbnede i 2018 efter en omfattende renovering. Glæd dig til flotte værelser med en lækker indretning, nye badeværelser og en imponerende udsigt over Østersøen.

Restaurant med havudsigt
I restauranten kan du nyde franske lækkerier og selvfølgelig den berømte fiskebuffet med et væld af frisk fisk, skaldyr og fiskeretter. Vinkælderen byder på såvel klassiske som sjældne vine. Sæt dig godt til rette i restauranten. Nyd havudsigten og lad dig forkæle med dejlig mad.

Fredensborg Badehotels restaurant ligger med skøn udsigt over havet - og på de lune dage bliver restauranten udvidet til terrassen foran hotellet. Terrassen er overdækket og opvarmet, således at du også om aftenen kan sidde udenfor. Efter en lækker middag kan du tage din eneste ene i hånden og gå en tur til hotellets badebro. Hør havets bølgeskvulp, mens solen går ned foran jer. Det er ferie!

Udendørs spa
Sæt dig i det boblende vand i Fredensborg Badehotels udendørs spabade (aldersgrænse 16 år). Mærk hvordan spaens indbyggede massagefunktioner får din krop til at slappe helt af. Nyd havudsigten med en kølig drink i hånden. Dét er ferie!

Lejligheder og værelser med havudsigt
Fredensborg Badehotels indretning er designet af en af Bornholms førende designere, Pernille Bülow, som også er kendt for sin glaskunst. Værelsernes indretning er inspireret af havet og Bornholms natur.

Omkranset af strand og skov - og tæt på byen
Fredensborg Badehotel ligger på Strandvejen i Rønne. Skovstierne starter lige ved hotellet, og efter få hundrede meters gang er du på en skøn og "hemmelig" sandstrand, som næsten kun kendes af de lokale bornholmere. Fra stranden kan du fortsætte langs skovstierne ind til Rønne centrum. Glæd dig til et hyggeligt torveliv, historiske købmandsgårde, sjove butikker og spændende museer.

Gratis cykelleje
Fredensborg Badehotel ligger lige ved Bornholms vidtforgrenede net af cykelstier. Lån en gratis cykel i receptionen og tag på tur i det smukke landskab.

Parkeringsplads og ladestander til el-biler
Du kan selvfølgelig parkere gratis på hotellets parkeringsplads, og hvis du har el-bil, har du mulighed for at oplade i hotellets ladestandere.