Find ud af, hvad der karakteriserer VisitDenmarks forretningsområder ved at læse mere herunder.
Kyst- og naturturismen er det største forretningsområde i dansk turisme målt i omsætning og antal overnatninger. Kyst- og naturturister rejser til Danmark på grund af den venlige befolkning, kystlivet, naturen og de mange oplevelser. Godt halvdelen af kyst- og naturturisterne er udenlandske gæster, primært fra nærmarkederne Tyskland, Norge, Sverige og Holland.
Storbyturisterne rejser til Danmark for at opleve den danske kultur og atmosfære, de trygge omgivelser og de mange seværdigheder. De fleste af dem rejser til København, men også de 3 andre storbyer, Aarhus, Ålborg og Odense ser et stigende antal af udenlandske besøgende, særligt fra markeder tæt på Danmark.
Erhvervsturisme er rejser med forretning som formål. Erhvervsturismen indeholder individuelle forretningsrejsende, sæsonarbejdere samt deltagere til møder og kongresser.