Children jumping in the Harbor Bath in Aarhus

VisitData – Ét samlet overblik over dansk turisme

Foto: Roar Paaske

VisitData er Danmarks nationale turismedataplatform. Formålet er at styrke dansk turismes konkurrenceevne gennem klog, fælles og innovativ brug af data.

Viden og data spiller allerede en central rolle i udviklingen af turismen i Danmark. Med VisitData får destinationsselskaber og deres samarbejdspartnere adgang til et stærkt datagrundlag og værktøjer, der understøtter bedre beslutninger og nye indsigter.

Platformen samler en bred vifte af datakilder – blandt andet teledata, forbrugsdata og vejrdata – så aktører i dansk turisme kan analysere og forstå turisternes bevægelser, adfærd og præferencer på tværs af destinationer.

Derudover giver VisitData mulighed for at benchmarke sig mod branchen – både nationalt og lokalt – og dermed sammenligne udviklingen med markedets samlede tendenser.

Gennem VisitData får turismeaktører indsigt i områder som:

  • Attraktioner
  • Camping
  • Detailhandel
  • Events
  • Feriehuse
  • Hoteller
  • Kultur

VisitData drives af VisitDenmark og er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Læs mere om VisitData her.