Boserup Skov ved Roskilde
Boserup Skov er et af de mest besøgte naturområder ved Roskilde og en del af Nationalpark Skjoldungernes Land. Skoven ligger direkte ned til Roskilde Fjord og ca. 3–4 km fra Roskilde centrum.

Boserup Skov er skøn at besøge hele året rundt. Her er der plads til friluftsliv, naturoplevelser og familiehygge. I den særlige stilleskov er der mulighed for fordybelse og ro, mens mountainbikesporet giver mulighed for mere fart og sved på panden.
Jorden i Boserup Skov er særdeles frodig, og terrænet er kuperet. Bøgen er det mest almindelige træ, og om foråret dækkes skovbunden af et væld af blomster, bl.a. lærkespore og anemoner. Alle tre danske anemoner kan findes her: den hvide, den blå og den gule anemone. Den varierede skov er levested for mange fuglearter. Først på sommeren kan du høre et kor af fuglestemmer fra bogfinker, nattergale og andre sangfugle. Om vinteren kan du være heldig at opleve store flokke af kvækerfinker.
Midt i skoven ligger Boserupgård Naturcenter, som formidler områdets natur og historie.
Cykelstier og mountainbikespor
Det er oplagt at tage cyklen med til Boserup Skov, som strækker sig helt ned til fjorden. Her kan du cykle på opdagelse ad grusveje og små stier, hvor hele familien kan være med. Er man stille, kan man opleve et rigt dyreliv, og det er ikke usædvanligt at komme tæt på rådyr.
For dem, der ønsker mere udfordring, findes der et ca. 10 km langt mountainbikespor i skoven. Sporet er kuperet, men uden mange højdemeter, og det vedligeholdes af den lokale mountainbikeklub, som har gjort det varieret og sjovt at køre. Husk hjelm og vand.
Praktisk information
- Fredet skovområde
- Afmærket vandrerute på ca. 5 km
- Stiforbindelse til Kattinge Sø
- Hunde tilladt i snor (særligt hundeområde uden snor)
- Busforbindelse fra Roskilde Station
Type
- Bakke
- Fjord
- Klitområde
- Skov
- Strand
Faciliteter
- Afmærkede ruter
- Informationstavle
- Naturskole
- Parkeringsplads for busser
- Borde og bænke
- Shelters
Jeg rejser med...
- Børn
- Venner
- Min partner
- Mig selv
Flere tværgående filtre
- Gratis
Find vej
Boserupvej 89
4000 Roskilde
Sidst opdateret af::VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk




















