I 1887 begyndte Staten at anlægge Bunken Klitplantage.

Kun den flerstammede bjergfyr, som var hentet hjem fra Mellemeuropas bjerge, havde vist sig anvendelig under disse meget vanskelige forhold. Blot til en enkelt plantage medgik der mange millioner små bjergfyrplanter. Kun på de allermest indbydende, lave og beskyttede arealer - som den østligste del af Bunken Plantage, hvor de store miler ikke var nået frem - anvendtes forsøgsvis skovfyr og den nyindførte vestamerikanske sitkagran sammen med enkelte andre nåletræsarter.

Senere blev bjergfyrbevoksningerne på de bedre jorder erstattet med produktive træarter som sitkagran og fyrrearter som skovfyr, enstammet bjergfyr eller, hvor alt andet syntes udelukket, contortafyr.

De højeste og tørreste klitbakker er stadig dækket af det tæppe af bjergfyr, som i sin tid blev "rullet ud", og som altså har vist en betydelig levedygtighed. Det meste af "bjergfyrtæppet" vil blive bevaret. Hvor det ryddes, får klitnaturen lov at genindvandre.

Naturguide til Bunken Klitplantage og Råbjerg Mile

Vandretursfolder "Bunken Klitplantage/Raabjerg Mile"