Den gamle Købmandshandel

Foto: Museum Lolland-Falster
Aktiviteter
Shopping

Rejs tilbage til 1950'ernes købmandshandel

Kom forbi Den gamle Købmandshandel i Færgestræde i Nykøbing F. Træd ind i en butik, hvor inventaret stammer fra Skottemarke købmandshandel på Lolland. Købmanden i Skottemarke åbnede sin butik i begyndelsen af 1900-tallet. Her kunne kunderne købe alt det, der var brug for i den daglige husholdning: mad, tøj, værktøj, maling, brændevin, øl og sodavand, træsko, krydderier, chokolade, bolsjer, cykeldæk og tjære. Du kan også lade dig forføre af datidens priser på siden Gamle varer og priser.

I 1955 købte købmand Jørgen Skaaning Larsen butikken, og det er fra den tid, en stor del af de udstillede museumsvarer stammer.

Det første, der rammer dig, når du træder ind af døren i den lille butik i Nykøbing, er den aromatiske duft af kaffe. Du er nu rejst 50-60 år tilbage i tiden. Her er ingen indkøbsvogne eller selvbetjening, men søde og behjælpelige kommiser, der betjener dig efter de gode, gamle principper om god kundeservice.

Den gamle Købmandshandel er leveringsdygtig i blandt meget andet nymalet kaffe, te, honning, fletkurve, gammeldags bolsjer, brun sæbe, sæbespåner, dåser, petroleumslamper, keramik, gammeldags legetøj, byggryn og gode håndlavede børster.

 

Om Den gamle Købmandshandel

Du træder ind af døren, og en aromatisk duft af kaffe rammer dig. Du er rejst 50-60 år tilbage i tiden. Her er ingen indkøbsvogne eller selvbetjening, men søde og behjælpelige kommisser, der betjener dig efter de gamle principper om god kundeservice.

Den gamle Købmandshandel er et levende museum, bygget op omkring det autentiske inventar og varelager fra Skottemarke Købmandshandel, som lukkede i 1987.

 

 

Læs mere om Den Gamle Købmandshandel her.

Butik Obscurum

I Butik Obscurum kan du finde alt, hvad dit nysgerrige hjerte begærer!

Vi har Harry Potter tryllestave, fine notesbøger, spil, karafler, dragehalskæder, flotte glas, puder og meget andet.

Desuden sælger vi også et udvalg af Alex C.F´s tegninger, der også er at finde oppe i udstillingen.

Adresse

Færgestræde 1a

4800 Nykøbing F

Åbningstider

17 Aug 20 / 30 Nov 20

tirsdagonsdagtorsdagfredag

10:00 - 16:00

lørdag

10:00 - 14:00

Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster