VisitDenmark

Den Romantiske Have Sanderumgaard

Den Romantiske Have ved Sanderumgaard nær Odense inviterer til en stemningsfuld gåtur blandt gamle træer, kanaler, små øer og historiske lysthuse. Her kan du gå på opdagelse i en af Danmarks tidlige romantiske landskabshaver og opleve et haveanlæg med mere end 200 års historie.

Priser

Voksne70 DKK
Børn (0-17 år)Gratis
PrisGratis
Hunde tilladt
Mig selv, Min partner, Venner
Sanderumgård Romantiske Have
Odense, Fyn og øerne
Haver og parker
Foto: Panduro Photography

Gå på opdagelse i den romantiske have

Den 15 hektar store have er anlagt med snoede stier, plæner og små øer, som bindes sammen af et cirka to kilometer langt kanalsystem. Undervejs kan du blandt andet opleve de historiske lysthuse Tankefuld og Sommerlyst, der er bevaret fra det oprindelige haveanlæg.

En tur rundt i haven er cirka tre kilometer lang og tager omtrent en time, men du kan naturligvis gå i dit eget tempo og holde pauser undervejs. Der er hvilebænke og picnicpladser i haven, og du må gerne medbringe din egen madkurv. Hunde er også velkomne, når de holdes i snor.

En have med mere end 200 års historie

Den Romantiske Have blev anlagt af Johan von Bülow fra 1793 og frem til hans død i 1828. Den regnes for en af de første romantiske landskabshaver i Danmark og blev skabt med inspiration fra tidens europæiske havekunst.

Johan von Bülow arbejdede målrettet med havens landskab. Området blev drænet og planeret, kanaler blev gravet, og der blev anlagt stier og udsigtspunkter. Haven blev desuden beplantet med blandt andet popler, pil, birk, nåletræer og frugttræer.

Den unge C.W. Eckersberg opholdt sig på Sanderumgaard i sommeren 1806 og malede flere motiver fra den nyanlagte have. Malerierne er i dag med til at dokumentere havens udseende og Johan von Bülows tanker om anlægget.

Praktisk information om besøget

Ved haven findes parkeringsplads, toiletter, informationscenter og automater med kaffe, te og sodavand. På de store stier er det muligt at færdes med kørestol, men broer, spanger og mindre stier kan være vanskelige at passere. Der findes en markeret rute for kørestolsbrugere og dårligt gående i brochuren ved indgangen.

Herskabsstalden med café og butik er åben på udvalgte datoer og efter aftale. Se derfor de aktuelle åbningstider på Sanderumgaards egen hjemmeside, hvis du vil kombinere besøget i haven med et besøg her.

Alle hunde er velkomne i snor.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Kiosk
  • Parkeringsplads for busser

Find vej

Sanderumgaardvej 150

5220 Odense SØ

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?