Dyk ned i den danske natur
På Naturstyrelsens hjemmeside er der gode råd at finde med forslag til aktiviteter i naturen samt information omkring naturbeskyttelse. Du kan læse om biodiversitet, indsatsen for at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed og for at bekæmpe invasive arter.

Du finder også temasider om de danske skove og deres betydning for miljøet. Endelig har siden et artsleksikon med oplysninger om dyr og planter i den danske natur.
Pas godt på naturen
Det er vigtigt, at vi alle respekterer og behandler naturen godt. Når du færdes i naturen, er det derfor vigtigt at respektere de skilte, som du møder på din vej. Husk altid at vise hensyn til både natur og dyr, andre mennesker og til privat ejendomsret. Husk at rydde op efter dig og tag altid dit affald med dig.
Natura-2000-beskyttelse i Aarhusregionen
Flere naturområder i Aarhusregionen er en del af Natura 2000, som er et europæisk netværk af beskyttede naturområder. Områderne er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Natura 2000 bygger på EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, og områderne er omfattet af særlige regler for beskyttelse og forvaltning.
Regler og muligheder i naturen
Du kan læse mere om regler og muligheder på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Se, hvad andre deler på Instagram
Sidst opdateret af:VisitAarhusweb@visitaarhus.com









