Fugledegård - Tissø Vikingecenter

Fugledegård – Tissø Vikingecenter byder på udstillinger, natur og kultur i hjertet af
Naturpark Åmosen. Oplev vikingernes verden, udforsk landskabet og nyd roen ved Tissøs
smukke bredder.
Fugledegård – Tissø Vikingecenter ligger naturskønt ved Tissøs bred, hvor et af Danmarks vigtigste vikingetidsområder udfolder sig. Her lå et stort høvdinge- og kongesæde, hvor magt, håndværk og religiøse ritualer prægede livet omkring søen. I områdets jord gemte sig også Tissøringen – Danmarks største enkeltstående guldfund – som vidner om den rigdom og betydning, stedet havde i fortiden.
I hovedbygningen kan du besøge en gratis udstilling, der fortæller om vikingernes liv, ritualer og aktiviteter ved Tissø. Her får både børn og voksne et levende indblik i de arkæologiske fund og de dramatiske historier, der har formet området gennem århundreder.
Efter besøget i udstillingen kan du slappe af med en kop kaffe eller kigge forbi del lille hyggelige butik. Fugledegård – Tissø Vikingecenter tilbyder også forskellige natur- og kulturaktiviteter i løbet af året, herunder guidede ture, hvor formidlere fortæller om både landskab, natur og arkæologi. Disse kræver tilmelding, men området kan sagtens udforskes på egen hånd.
Udenfor venter et landskab med stier, udsigtspunkter og oplevelser. Du kan gå ture i området, besøge fugletårnet, lade børnene lege på vikingelegepladsen eller opleve søen fra observationsplatformen. For dem, der vil blive lidt længere, findes der sheltere, bålpladser og et udendørs spiseområde – perfekt til en overnatning eller et hvil i naturen.
Aktuelle åbningstider og arrangementer finder du på Fugledegård – Tissø Vikingecenters hjemmeside og Facebook-side, hvor aktiviteter løbende opdateres.
Contact Information
- Email: jusd@kalundborg.dk
Faciliteter
- Afmærkede ruter
- Informationstavle
- Kiosk
- Parkeringsplads for busser
- Toilet
- Fugletårne
- Madpakkehus
- Grillplads
- Borde og bænke
- Shelters
Type
- Sø
Find vej
Bakkendrup 28
4480 Store Fuglede
Sidst opdateret af::Destination Sjælland info@desj.dk