Gammel Havn Fur

Gammel Havn Fur

Furs tilsandede havn burde være lige så kendt som Skagens tilsandede kirke!

På Furs sydvestkyst byggede fiskerne i 1911 en havn, der var øens livsnerve. Fiskeriet var lige så vigtigt som landbruget dengang. Grundet tilsanding opgav man havnen og flyttede i 1956 til en nybygget havn ved færgestedet.

En del af Fur Museum

I 1993 overtog Fur Museum Gammel Havn.

I det røde Bundgarnshus finder du en udstilling, der fortæller om havnens historie og Limfjordsfiskeriets afvikling. Huset er åbent fra 1. april til 31. oktober. Der er fri adgang.
I området er der udlagt en natursti med mulighed for en frisk strandtur. Man kan gå øst om havnebassinet og ned til fjorden. Den tidligere indsejling er i dag en bred strand. Så megen ny kyst er dannet på blot et halvt hundred år. I Bundgarnshuset fortælles om de snegle, muslinger og sten, som man kan finde på stranden.

Læs mere

Læs mere og find åbningstider om Gammel Havn Fur og Fur Museum: Fur Museum