Hem Kirke

Hem Kirkes kor og skib er romansk og bygget af granitkvadre og marksten.
I senmiddelalderen blev koret forlænget, og såvel dette som skibet fik nye gavle, opført af munkesten og prydet med blændinger. I senmiddelalderen blev også tårnet og våbenhuset opført. Ved en hårdhændet restaurering i slutningen af 1800-tallet blev granitkvadrene i kor og skib samlet forneden, og det øvrige murværk skalmuret med små røde mursten.

I korets gavl indmuredes en ejendommelig granitkapitæl med to smukt huggede mandshoveder. De stammer formentligt fra en portal.

Tårnet har næsten samme bredde som skibet. Med undtagelse af kvadre forneden er det opført af munkesten. I mellemstokværket har det til tre sider to små lysåbninger, tvillingglugger.

Kirkeklokken er fra tiden 1150-1200 og hører til landets ældste. Klokkestol fra senmiddelalder.
Den brede korbue er den oprindelige.

Granitdøbefonten med rundstav om den glatte kumme er forsynet med dåbsfad fra 1936.

Altertavlen er et lille, elegant arbejde i senbarok fra slutningen af 1600-tallet med det oprindelige alterbillede.
 
Prædikestolen er et landligt renæssancearbejde med malet årstal: 1711. Den har evangelistbilleder i storfelterne. Lydhimlen er lidt yngre.

I midten af 1780'erne indrettede den daværende kirkeejer, grev Trampe, Krabbesholm, tårnrummet til begravelse for sine svigerforældre, generalmajor Jens de Poulsen og Charlotte Amalie Wurf.

Da kirken i 1944 fik sit første orgel, blev kisterne anbragt i en krypt under tårngulvet, mens det fornemme rokoko-smedejernsgitter med svungne initialer er bevaret. 

Ved våbenhusets vestmur ses en ejendommelig udhulet Sten, måske en irsk-keltisk døbefont. Ved diget vest for tårnet ses en stor sten med fem huller, formentlig ligeledes et tegn på irsk-keltisk kristendom.

Kilde: De lokalhistoriske Arkiver i Salling, Fjends og på Fur