Hem Kirke – Historie hugget i sten

Hem Kirke er en smuk og stemningsfuld landsbykirke, hvor romansk og senmiddelalderlig byggestil mødes i harmonisk samspil. Koret og skibet stammer fra romansk tid og er opført i granitkvadre og marksten. I senmiddelalderen blev koret forlænget, og både kor og skib fik nye gavle med munkesten og dekorative blændinger. Samtidig blev tårnet og våbenhuset tilføjet.

Ved en restaurering i slutningen af 1800-tallet blev granitkvadrene samlet forneden, mens resten af murværket blev skalmuret med små røde mursten.

Arkitektoniske detaljer

I korets gavl er indmuret en granitkapitæl med to smukt huggede mandshoveder – formentlig fra en tidligere portal.
Tårnet, næsten lige så bredt som skibet, er bygget af munkesten med undtagelse af kvadrene forneden.
I mellemstokværket ses tvillingglugger – små lysåbninger til tre sider.

Inventar og indretning

Kirkeklokken fra 1150–1200 er blandt Danmarks ældste. Klokkestolen stammer fra senmiddelalderen.
Den brede korbue er original.
Granitdøbefonten har en glat kumme med rundstav og et dåbsfad fra 1936.
Altertavlen er et elegant senbarokt arbejde fra slutningen af 1600-tallet med det oprindelige alterbillede.
Prædikestolen er et landligt renæssanceværk med årstallet 1711 og evangelistbilleder i storfelterne. Lydhimlen er lidt yngre.

Gravkapel og krypt

I 1780’erne indrettede grev Trampe fra Krabbesholm tårnrummet som gravkapel for sine svigerforældre, generalmajor Jens de Poulsen og Charlotte Amalie Wurf. Ved installationen af kirkens første orgel i 1944 blev kisterne flyttet til en krypt under tårngulvet. Det fine rokoko-smedejernsgitter med svungne initialer er bevaret.

Mysterier i sten

Ved våbenhusets vestmur ses en ejendommelig udhulet sten – måske en irsk-keltisk døbefont.
Vest for tårnet ligger en stor sten med fem huller, som også tolkes som et tegn på irsk-keltisk kristendom.