VisitDenmark

Herregården Vestergaard

Hovedbygning fra 1892 og frem til 1931 en del af Tranekær Gods. Ingen offentlig adgang.

Herregården Vestergaard på Langeland
Langeland, Fyn
Slotte og herregårde
Foto: Bent Olsen© danskeherregaarde.dk
Vestergaard luftfoto
Foto: Sylvest Jensen Luftfoto© Danmark set fra Luften

Herregården Vestergaards hovedbygning er opført i 1892 i én fløj i ét stokværk over en høj kælder i røde sten.
Nord for hovedbygningen findes en stor åben gårdsplads omgivet af avlsbygninger.

Herregården har eksisteret siden 1500-tallet. Gregers Juel ejede indtil sin død i 1600 herregården som slægtens sidste mand. Sofie Gregersdatter Juel overtog gården efter sin far, men afgik ved døden tre år senere.

Herregården overgik i 1603 til Rudbek Pors, hvis ugifte datter Elisabeth arvede gården. I årene herefter havde Vestergaard flere forskellige ejere.

I 1731 blev Vestergaard købt af grev Frederik Ahlefeldt under grevskabet Langeland, Tranekær. I 1765 overgik ejendommen til stamhuset Ahlefeldt, som udover Vestergaard også bestod af Broløkke, Holmegaard og Lykkesholm.
Stamhuset omdannede gården til mejerigård.

I 1927 overgik stamhuset Ahlefeldt til fri ejendom, og bl.a. Vestergaard måtte afstå jorder til staten. Herregården forblev en del af Tranekær Gods indtil 1931 og har siden været privatejet.

Offentligheden har ikke adgang til Vestergaard.

Læs mere om Vestergaards ejerhistorie, tjenestefolk, bygninger og kulturmiljø på danskeherregaarde.dk

Kilde: Dansk Center for Herregårdsforskning

Læs mere
Adgang
  • Kun efter aftale

Find vej

Vestergårdsvej 25

5900 Rudkøbing

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk

Relaterede produkter