©  Foto:

Høfde Q - Vesterhavet ved Fjaltring

Høfde Q i Fjaltring ved Vesterhavet er en populær badestrand og mødested for bræt-surfere.

Når de store dønninger ruller ind dagene efter en hård vestenkuling, så samles unge surfere fra Hamborg og Danmark for at komme op at stå på dønningerne.

Høfde Q er et af de få steder på Vestkysten fra Nymindegab til Thyborøn, hvor man kan køre helt ned til høfden og stranden.
 
Der er en servicebygning med toiletter, udendørs bruser og vask. 
 
Vinterbadning: Beboerne i Fjaltring har en mobil-sauna stående på høfden. (Nøgle kan lånes mod en beskeden betaling hos købmanden i Fjaltring. Du skal selv medbringe en pose brænde).
 
Bag servicebygningen ligger en shelterplads med bålplads - primært for cyklister og vandrere.
 
Høfden er bygget handicap-venlig uden trapper. 
 
Foto: Per Daugbjerg