VisitDenmark

Jumping Fun Trampolinpark

Leder du efter en aktivitet, hvor både børn, teenagere og voksne kan få pulsen op og et smil på læben? Så er Jumping Fun i Odense et oplagt valg. Her venter næsten 2.000 m² indendørs trampolinpark med masser af plads til leg, bevægelse og udfordringer for hele familien.

Åbningstider

13 SeptemberSøndag
09:00 AM–07:00 PM
15 SeptemberTirsdag
12:00 PM–06:00 PM
16 SeptemberOnsdag
12:00 PM–06:00 PM
17 SeptemberTorsdag
12:00 PM–06:00 PM
18 SeptemberFredag
10:00 AM–08:00 PM
19 SeptemberLørdag
09:00 AM–08:00 PM
20 SeptemberSøndag
09:00 AM–07:00 PM
22 SeptemberTirsdag
12:00 PM–06:00 PM
23 SeptemberOnsdag
12:00 PM–06:00 PM
24 SeptemberTorsdag
12:00 PM–06:00 PM
25 SeptemberFredag
10:00 AM–08:00 PM
26 SeptemberLørdag
09:00 AM–08:00 PM
27 SeptemberSøndag
09:00 AM–07:00 PM
29 SeptemberTirsdag
12:00 PM–06:00 PM
30 SeptemberOnsdag
12:00 PM–06:00 PM
Drenge på trampolin
Indendørs sjov for store og små
Foto: Maja Füchsel

Uanset om du kommer for at hoppe for sjov, øve nye tricks eller konkurrere med vennerne, er der rig mulighed for at bruge kroppen på nye måder. De mange sammenhængende trampoliner giver plads til både høje hop og hurtige bevægelser, mens forskellige aktivitetsområder gør det let at prøve noget nyt undervejs. 

Mere end bare trampoliner

Selvom trampolinerne er hovedattraktionen, byder Jumping Fun på langt mere end almindelige hop. Her kan du blandt andet udfordre vennerne i dodgeball, prøve kræfter med parkour-inspirerede aktiviteter eller kaste dig ud i spring med bløde landinger i skumgrave og airbags. Er du til lidt ekstra konkurrence, findes der også forskellige udfordringer, hvor balance, timing og mod bliver sat på prøve.

Der er derfor god mulighed for at variere besøget, så timerne flyver af sted, uanset om I er en familie på udflugt, en gruppe venner eller kolleger på tur sammen.

Oplevelser for hele familien

Jumping Fun henvender sig til gæster i mange aldre. De yngste kan deltage i særlige MiniJump-sessioner sammen med deres forældre, hvor trampolinparken er tilpasset de små børns tempo og behov.

Praktisk før besøget

Trampolinparken ligger på Edisonsvej i Odense med parkering lige ved døren. Der er mulighed for at leje skabe til personlige ejendele, og hvis energiniveauet falder undervejs, kan du tage en pause i caféen med noget at spise eller drikke.

Jumping Fun er et godt bud på en sjov indendørs oplevelse i Odense, hvis vejret driller.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Restaurant/Cafe
  • Trampoliner

Find vej

Edisonsvej 9-11

5000 Odense C

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitOdensejmjen@odense.dk

Nysgerrig på flere oplevelser