VisitDenmark

💙MARINAENS DAG DEN 30. MAJ 2026 – Oplev, prøv og nyd Kerteminde i vandkanten💙

MARINAENS DAG DEN 30. MAJ 2026 – Oplev, prøv og mærk Kerteminde i vandkanten

Gratis
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv, Min virksomhed
Marinaens Dag
Kerteminde, Fyn og øerne
Det sker
Foto: Erhverv & Turisme i Kerteminde

Find vej

Marinavejen 6

5300 Kerteminde

Find vej
Loading map...

Prøvedyk, helikopter-opvisning, sejlads, søværn og blå blink krydret med talks, musik og boder. Vi har sat sejlene til en dag fyldt med aktiviteter, stemning og liv, når vi holder Marinaens Dag i Kerteminde. Oplev alt det, området byder på over og under havoverfladen – og vær også med til at fejre, at Årets Havn ligger i Kerteminde.


PROGRAM

⚓SE PROGRAMMET⚓

OPLEVELSER, du ikke vil gå glip af:

  • Oplev redningshelikopteren i action
  • Besøg Søværnets skib
  • Tag en tur i havkajak eller kano ved Kerteminde Kajakklub
  • Hyg og find lækre sager ved de mange markedsboder
  • Prøv kræfter med surfski og sup-boards ved Kerteminde Kajakklub
  • Se og udforsk Falck Kertemindes redningsbåd og brandbil
  • Kom til åbent skib hos Søværnet
  • Lav krea med Johannes Larsen Museet
  • Vær med til odder-workshop med Fjord&Bælt
  • Søsportens Sikkerhedsråd tjekker din redningsvest, laver demo af nødraketter og planlægger besøg af en redningshelikopter
  • Prøv kræfter med dykning ved Kerteminde Frømandsklub, som tilbyder prøvedyk kl. 11-14
  • Kom og mød Søstjernerne - Danske Tursejleres nye børneklub
  • Tag et slag minigolf ved Kerteminde Minigolf
  • Sæt gang i de kreative evner med ArtWeek Kerteminde og Galleri Havn
  • Oplev Niels Peder Holm, der causerer om "Jeg elsker den brogede verden" i Amanda's klubhus
  • Tag børnene med en tur forbi hoppeborgen ved Amanda
  • Nyd musik ved scenen, hvor blandt andet Musik- og Kulturskolen Kerteminde giver den gas
  • Vind en særlig gave fra Fjord&Bælts nye butik
  • Nyd lækker mad, is og drikkevarer ved Kalles Resturant ved Hotel Kerteminde Strand, Anchor, Kerteminde Minigolf og Nordstrandens Ishus
  • Bliv klog på havnen gennem tiden i en talk med Erland Porsmose fra Østfyns Museer
  • Mød Kerteminde Sommerrevy
  • Shop løs i butikkerne på marinaen og i det genåbnede Fjord&Bælt, der har fået ny butik
  • Udforsk de mange både ved Kerteminde Sejlklub - og bliv klog på, alt det de kan
    Tag en snak med skipper på en større turbåd med mange sømil på kølen - og Sejlerskoleinstruktøren, der fortæller om Sejlerskolen
  • Oplev Kerteminde Sejlklubs Ungdom, der sejler i optimistjoller - og prøv måske selv en optimistjolle, hvis vejret er med os
  • Bliv klog på de mange sejlstævner og aktiviteter, som Kerteminde Sejlklub står for, og som du kan opleve gennem året.
  • Besøg de mange foreningers klubhuse

Marinaens Dag er arrangeret af foreninger, erhvervsliv og attraktioner i området omkring marinaen sammen med Årets Havn - Kerteminde Havn og Marina og Erhverv & Turisme i Kerteminde. Sidste år holdt vi for første gang Weekend på Marinaen. Men i år er vi mange flere, der er gået sammen om at skabe feststemning og aktiviteter i vandkanten.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Gratis adgang
  • For børn

Sidst opdateret af::VisitKertemindesmns@etkerteminde.dk

Relaterede produkter