skip_to_main_content

Middelalderen på Samsø

Samsø blev i middelalderen opdaget som et sted, hvor det var nemt og relativt sikkert at forsamles

Middelalderen var præget af krig, mord og skiftende magter og for landets vigtige mænd var rejsen over land ofte forbundet med stor fare. Fjenderne var færre til søs, og her var Samsø vigtig. Så langt tilbage, vi har skriftlige kilder, ved vi, at Samsø hørte under kronen, og de mange arkæologiske fund vidner om en tid, hvor Samsø var centrum for både rådslagninger og kampe.

På skiftende hænder

Samsø levede i middelalderen en tilværelse i heftig tumult, og var kastebold mellem skiftende adelige fra både Danmark og udlandet. Netop fordi øen var tilgængelig fra alle sider af riget og samtidig overkommelig at kontrollere, var det et vigtigt stykke jord at besidde. Så vigtig, at flere konger har opholdt sig på Samsø gennem tiden. Valdemar Sejrs søn, Valdemar den Unge, blev sågar udpeget som tronfølger på Samsø i 1215. I slutningen af 1200-tallet fik Samsø besøg af en af de mest berygtede personer i Danmarkshistorien; marsk Stig Andersen. Efter mordet på kong Erik Klipping i 1286 hærgede marsk Stig og en gruppe af fredløse mænd langs de danske kyster. Banden slog vejen forbi Samsø, hvor de ødelagde en borg – sandsynligvis Gl. Brattingsborg i Tranebjerg – før de i 1290 slog sig ned på øen Hjelm, nordøst for Samsø. For at holde øje med den farlige marsk Stig, besluttede man angiveligt at bygge en borg på Hjortholm i Stavns Fjord. Undersøgelser har dog vist, at kun indledende anlægsarbejde blev iværksat, måske fordi marsk Stig døde allerede i 1293. Gl. Brattingsborg og Hjortholm er ikke de eneste middelalderborge, der er fundet rester efter. Sammen med Nationalmuseet og Moesgård Museum har Samsø Museum foretaget udgravninger af i alt fem voldsteder på Samsø.

Bisgård

Bisgård voldsted ligger i haven til den i dag nedlagte hovedgård af samme navn, ca. 5 km. nord for Tranebjerg. Omkring år 1400 var Samsø pantsat til bispen i Aarhus, og navnet stammer formodentlig fra tiden, hvor stedet var ”bispens gård” på øen.

Blafferholm

Det lille voldsted Blafferholm ligger i slotsparken til det nuværende Brattingsborg Gods, og er det mindste af Samsøs fem borganlæg. Fundet af den tyske ridder Markvard Schinkels ”seglstampe” daterer voldstedet til før 1343. Han er begravet i Slesvig i januar det år, og kan altså i teorien være død i kamp ved Blafferholm.

Gl. Brattingsborg

Gl. Brattingsborg, lige vest for Tranebjerg kirke, menes at være det ældste af Samsøs fem voldsteder. Det er antageligt Gl. Brattingsborg, der henvises til, når kong Valdemar Sejr, i et brev dateret november 1216, nævner ”in Curia Nostra Samsø” (vor gård på Samsø). Arkæologiske udgravninger afslørede et lille kapel, eller kirke, med tilhørende kirkegård, beliggende mellem borgens to voldgrave. Fund af armbrøstbolte og skeletter uden for kirkegården vidner om borgens voldsomme endeligt.

Hjortholm

På den største af holmene i Stavns Fjord, Hjortholm, ses på den sydlige del de to store bakker, der gennem århundreder har været sat i forbindelse med et militært anlæg. Hjortholms dobbeltbanke har været genstand for omfattende voldstedsarbejde. Enorme mængder jord er blevet flyttet i et forsøg på at omdanne de oprindelige bakker til et egnet borganlæg.

Vesborg

Vesborg voldsted er en af de mest imponerende borgbanker i Danmark. Fæstningen var strategisk anlagt på en høj bakke på øens sydvestligste punkt. Herfra kan man overvåge en god del af det sydlige Kattegat og indsejlingen til både Lillebælt og Storebælt. Vesborg voldsted består af en hovedbanke beskyttet af imponerende tre volde og voldgrave. Jord fra de gravede voldgrave blev brugt til at forhøje både hovedbanken og voldene.

Udstilling om middelalderen

I det lille ”krudthus” ved Vesborg Fyr er der en plancheudstilling om Samsøs middelalder, som er gratis at besøge. Det er muligt at besøge voldstederne Vesborg og Blafferholm. Bisgård, Hjortholm og Gl. Brattingsborg er ikke åbne for offentligheden.

Læs mere om Vesborg Fyr her

Middelalderlige højdepunkter på Samsø

  • 1186: Knud d. 6. afholder herredag på Samsø.
  • 1215: Valdemar den Unge kåres som tronfølger, sandsynligvis på borgen Gl. Brattingsborg.
  • 1253: Samsø pantsættes til Hertug Albrecht af Braunschweig.
  • 1289: Marsk Stig ødelægger en borg på Samsø, sandsynligvis Gl. Brattingsborg.
  • 1307: Christoffer 2. modtager Samsø af kong Erik Menved.
  • 1326: Ejerskabet af Samsø tilfalder den danske adelsmand Knud Porse.
  • 1330: Knud Porses hustru, hertuginde Ingeborg, overtager Samsø. Ingeborg kalder sig hertuginde af Sverige, Halland og Samsø.
  • 1340erne: Blafferholm ødelægges i en krig mellem Valdemar Atterdag og hertuginde Ingeborg.
  • 1344: Samsø hører atter under den danske krone.
  • 1350erne – 1370: Samsø har været forreste bastion i Kong Valdemars krig mod holstenerne, der på det tidspunkt havde besat dele af Fyn.
  • Slutningen af 1300-tallet: Samsø pantsættes til Aarhus Bispestol, men indløses af Dronning Margrethe 1 i 1407 for 5000 mark sølv.
  • 1676: Kong Christian 5. giver Samsø til sin hustru til venstre hånd, Sofie Amalie Moth. Året efter ophøjer han hende til Grevinde af Samsø. Hendes efterkommere sidder stadig på Brattingsborg Gods.