Grøn oplevelse
©  Foto:

Milling Hotel Søpark

3-stjernet hotel i Maribo med fantastisk udsigt over Søndersø.

Milling Hotel Søpark ligger centralt i Maribo i gåafstand til butikker, banegård, domkirken og skønne naturoplevelser.

Hotellet har 109 lyse værelser, restaurant, barområde og en stor terrasse med udsigt over Maribosøerne.

Alle værelser har telefon, internetforbindelse, fladskærms-tv og badeværelse. De fleste af værelserne har egen altan med udsigt over Søndersø.

Milling Hotel Søpark samarbejder med 6 naturskønne golfbaner på Lolland-Falster og Møn og tilbyder særlige golfophold – se mere her

Da hotellet ligger i Naturpark Maribosøerne, er det et fint udgangspunkt for vandre- og cykelture, hvor man kan opdage det rige fugleliv i området, eller man kan tage på tur med turbåden Anemonen og opleve det hele fra søsiden.

Et par hundrede meter fra hotellet ligger Maribo Domkirkeklosterruinen og den gamle bydel, som man fint kan koble sammen i en enkelt gåtur.

Maribo har adskillige museer og mange kulturhistoriske oplevelser – se mere om Maribo her.