Oplev hele 4 museer i Horsens med én billet: Museumskortet giver dig adgang til FÆNGSLET, Danmarks Industrimuseum, Horsens Kunstmuseum og Horsens Museum i 7 dage.
Med museumskortet kan du glæde dig til en masse spændende oplevelser og fortællinger – og så sparer du penge på billetten og får to kopper kaffe/te med i købet.
• På FÆNGSLET kan du komme med bag tremmer til en ellers lukket verden og opleve bl.a. en af Danmarks mest kendte flugtkongers historie.
• På Horsens Kunstmuseum kan du opleve kunst i særklasse med værker fra flere af Danmarks allerstørste kunstnere - bl.a. Michael Kvium, Christian Lemmerz og Bjørn Nørgaard.
• På Industrimuseet kan du tage på det vildeste nostalgitrip og høre den fantastiske fortælling om industri- og velfærdssamfundets udvikling.
• På Horsens Museum kan du bl.a. komme tæt på den kendte danske opdagelsesrejsende, Vitus Bering, og hans spændende rejser.
Foruden adgangen til de fire museer, får du med museumskortet en gratis kop kaffe/te på Industrimuseet og Spisehuset 8F på FÆNGSLET.
Husk at tjekke åbningstider på de enkelte museers hjemmeside inden dit besøg. Udenfor højsæsonen holder nogle af museerne lukket om mandagen.
Nu kun 200 kr.
Normalpris op til 315 kr.
Du kan købe museumskortet ved indgangen til et af de fire museer eller booke det her.
NB: På museumkortet fremgår 1 kop gratis kaffe/the hos Café Lorentzen. Café Lorentzen har fået nye ejere og hedder nu Spisehuset 8F. Du kan stadig få en gratis kop kaffe eller te efter navneskiftet til Spisehuset 8F.
NB: På museumskortet fremgår 1 kop gratis kaffe/the hos Cafe Gaslight. Café Gaslight er lukket, men du kan få en kop kaffe i caféen ved receptionen.