©  Foto:

Strandgaarden Tisvilde - B&B i historisk badeby

Ikke så langt fra Tisvildeleje finder du et lille hyggeligt B&B tæt på både strand, skov og et lille hyggeligt bycentrum. De istandsatte værelser, afslappende opholdsstue og store haves hyggelige kroge, danner ramme for et roligt og behageligt ophold.

Velkommen til den historiske badeby Tisvildeleje og velkommen til Strandgaarden Tisvilde.

Sov i en af de istandsatte værelser på første sal i hovedhuset, hvor alle værelserne deler fælles bad og toilet på gangen. I hovedhusets stueetage finder du en opholdsstue til fri afbenyttelse for gæsterne.

Til værelserne er der tilknyttet et tekøkken hvor du selv kan lave morgenmad, ønsker du ikke dette kan du bestille morgenmad til at nyde i den gamle restaurant eller i haven. Alle gæster har fri adgang til Strandgaardens store have hvor du kan finde små hyggelige kroge med kurvemøbler.

Praktisk information

  • Priser kan ses på Strandgaarden Tisvildes hjemmeside.
  • Alle værelser har adgang til fælles bad og toilet på gangen

Strandgaarden er beliggende tæt på både strand, skov og et lille bycentrum i Tisvildeleje der er kendt for sine små farverige badehuse. I Tisvildeleje finder du en række små hyggelige butikker, købmand, bager, galleri og biograf. Hvis du er mere til en aktiv tur i naturen, så kig nærmere på Tisvildevejen

Arrangementer

Udover overnatning tilbyder Strandgaarden Tisvilde også en række små events, hvilket består af små koncerter og kulturelle arrangementer. Disse bliver afholdt i den gamle stald.