VisitDenmark

Tour de France-ruten på Sjælland - regional cykelrute 27

Oplev sporene efter Tour de France på regional cykelrute 27 fra Roskilde gennem Sjællands fjord- og istidslandskaber. Vil du videre til Nyborg, skal du tage toget fra Korsør over Storebælt - broen må ikke krydses på cykel.

Gratis
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv
Cyklist foran Roskilde Domkirkes murstensfacade
Roskilde, København
Ture på egen hånd
© VisitFjordlandetFoto: VisitFjordlandet, Roskilde

Etape 2 af Tour de France i Danmark startede i smukke, historiske Roskilde, kørte gennem det bakkede istidslandskab i Lejre, fortsatte gennem Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Korsør og sluttede i Nyborg.

Hop selv på cyklen og afprøv ruten. Tour de France-feltet fik lov at køre over Storebælt, men du må hoppe i toget fra Korsør til Nyborg. Det er let at finde tilbage til ruten fra stationen.

Starten i Roskilde

I den historiske middelalderby Roskilde kan I sejle ud på fjorden fra Vikingeskibsmuseet, besøge tidligere dronninger og konger i Roskilde Domkirke, og opleve Rockmuseet. Kør gennem Nationalpark Skjoldungernes Lands unikke landskab, ned ad den Danmarks længste Allé, Ledreborg Allé, gennem det bakkede istidslandskab i Lejre, og lær om vikinger og sagnkonger på Lejre Museum og i Sagnlandet Lejre.

Langs fjord og skov

Turen fortsætter forbi langs fjord og gennem skov, og tæt på ruten finder du Observatoriet, smukt beliggende i istidsbakkerne, langt væk fra lysforureningen andre steder. Her kan du gå på opdagelse i naturvidenskabens vidunderlige verden. Eller tag en tur i tidsmaskinen til midten af 1900-tallet i oplevelsescenter Nyvang.

Prøv kræfter med bjergetapen

Ruten går langs Istidsruten, og fører jer gennem UNESCO Global Geopark Odsherreds storslåede istidslandskab. Der skal gang i benene på bjergspurterne ved Asnæs Indelukke, Høve Stræde og Kårup Strandbakke.

Kør langs Sjællands fantastiske kyst

Nyd den smukke natur på Røsnæs og tag en lille de-tour til Kalundborg og se Nordeuropas eneste 5-tårnede centralkirke eller digternes by, Sorø. Spring på toget i Korsør og stå af i Nyborg. Herfra finder du let tilbage til ruten og kører det sidste stykke.

Find ruten her (Naviki)

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Afmærket rute
  • Længde i km.: 198

Find vej

Stændertorvet

4000 Roskilde

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitFjordlandetmail@visitfjordlandet.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?