Verdensballetten på Møllerup Gods

Verdensballetten er en særlig oplevelse, der trækker mere end tusinde gæster til hvert år – blandt andet fra kongehuset. Siden 2012 har det hver sommer været muligt at opleve en balletforestilling i verdensklasse under den åbne sommerhimmel foran Møllerup Gods, tæt på Aarhus og midt i Nationalpark Mols Bjerge.

Næste sommer optræder Verdensballetten igen ved Møllerup Gods. En fortryllende oplevelser under åbne sommerhimmel, hvor svalerne ofte danser lystigt i takt med forestillingen på aftenhimlen.

Balletdansere fra nogle af verdens dygtigste balletkompagnier, danske operasangere og internationale musikere byder på nye overraskelser i programmet som uddrag fra mere velkendte stykker – alle med afsæt i både det klassiske og det moderne repertoire.

Mad & Ballet på Møllerup Gods

Du kan krydre oplevelsen med en af Møllerup Gods' delikate picnickurve fyldt med lokale råvarer og tilhørende vin, som du kan nyde i parken før forestillingen. Kurven kan bestilles til én eller flere personer.

Hvis du ønsker det, serverer Møllerup Gods også en udsøgt 3-retters balletmenu på Hubertus Kroen. Husk at booke en overnatning, hvis du gerne vil blive natten over. 

Verdensballetten vender stærkt tilbage igen i 2021. 

#verdensballetten #visitdjursland #visitaarhusregionen