
En oplevelse for en hver smag
Hvad end du er til traditionel dansk mad, franske delikatesser, krydrede asiatiske retter eller andre internationale specialiteter, findes der en restaurant eller café, som passer til dine præferencer. Vi har samlet et lille udvalg over alle de smagsoplevelser Danmark byder på.
Danske Bib Gourmand-restauranter
Her kan du finde de danske restauranter, der har modtaget Bib Gourmand-prisen. En international pris, der hvert år uddeles til usædvanlige restauranter med rimelige priser.
Smørrebrødsrestauranter
Hvis Danmark havde en national frokostret, så ville det uden tvivl være smørrebrød. Men hvilken topping er den bedste af dem alle? Det kan du teste på disse spisesteder, der har finpudset kunsten at lave smørrebrød.
Økologiske spisesteder
Disse steder udmærker sig ved at have modtaget Det Økologiske Spisemærke i henholdsvis guld, sølv eller bronze. Men udover at have styr på deres råvarer, formår disse restauranter også at lave super lækre smagssammensætninger.
Michelin restauranter
Hvis du leder efter Danmarks mest anerkendte restauranter, så behøver du ikke lede længere. Her er oversigten over vores (Michelin) stjernespækkede restauranter, der leverer ekstraordinære gastronomiske oplevelser, som du vil huske lang tid efter besøget.
Spis billigt i Danmark
Danmark kan byde på restauranter og spisesteder i alle prisklasser, og det sværeste er ofte blot at vælge, hvad du har lyst til. Her kan du blandt andet læse om de populære streetfood markeder.
Hyg jer på de danske cafeer
De danske cafeer har typisk et fantastisk hyggeligt udendørsareal, som med varmelamper og tæpper også bliver hyppigt brugt i de koldere måneder. Her kan du nyde alt fra en kop kaffe, en bid mad eller forsætte ud på aftenen med en kold øl.
Søg blandt spisestederne i Danmark
Hvis du ikke lige fandt, hvad du har lyst til, så har vi et helt bagkatalog, som du kan bladre igennem for at finde det perfekte spisested i Danmark.