Når solen skinner i Danmark, er der næsten ikke noget skønnere sted at holde ferie. Der er feriecentre med alverdens aktiviteter, gode campingpladser, hyggelige vandrehjem og mere end 20.000 sommerhuse at vælge i mellem. Desuden er der utallige børnevenlige strande og sikre cykelruter, og selv når sommeren går på hæld, er Danmark et dejligt sted med mange hyggelige oplevelser og stunder for hele familien.
Lige meget om du leder efter udendørs aktiviteter, interaktive udstillinger eller ren sjov og ballade, så vil du finde en attraktion, der passer. Denne guide til Danmarks mest besøgte børneattraktioner inkluderer alt fra forlystelsesparker til lærerige og fordybende oplevelser.
Vadehavet er ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har status som nationalpark, vildt- og naturreservat og siden 2009 som UNESCO Verdensarv. Det er stort og berigende - et sted fuldt af oplevelser og viden for alle - et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning.