© Foto:
Eskilstrup Mølle
Eskilstrup Mølle er først og fremmest kendt som egnens bedste loppemarked. Her kan købes alt fra inventar og møbler til bøger og brugte cykler, og der er naturligvis gratis adgang.
Møllen er en smuk og velholdt gammel hollands mølle beliggende midt i Eskilstrup by. Det er muligt at besøge den øverste del af møllen når loppemarkedet holder åbent fredag eftermiddag og lørdag formiddag.
Eskilstrup Mølle stammer fra 1882 og er bygget i samme stil som hollandske møller. Den blev brugt til at kværne korn helt frem til 1960, og der er usædvanligt stor lagerkapacitet i forbindelse med bygningerne.
I dag drives møllen af en forening, hvor overskuddet af loppemarkedet går til at vedlige holde møllen og de omkringliggende arealer.