Håsum Kirke

Håsum Kirke – Historie, farver og sagn

Håsum Kirke fremstår i dag som en romansk kvaderstenskirke med kor og skib, et sengotisk tårn og et våbenhus fra 1800-tallet. Oprindeligt havde kirken også en apsis, men den er for længst revet ned. Den tilmurede nordportal har ret plumpe søjler, mens sydportalen også har været en søjleportal – søjlerne er dog fjernet, og rester af dem er fundet på kirkegården.

Kirkerummet bærer præg af en omfattende restaurering, som blev afsluttet i 1995. Det fremstår nu som nyistandsat og vækker opsigt med sit dristige farvevalg – især den blå loftsfarve gør indtryk.

Den romanske døbefont er dekoreret med lodrette tovsnoninger og en enkelt løve på fontefoden. Fontehimlen stammer fra renæssancen. Kirkens klokke er støbt af Niels (Nicolaus) i 1300-tallet.

Altertavlen er tredelt og består af en ramme fra begyndelsen af 1600-tallet med tre malerier fra midten af 1700-tallet, der forestiller Moses, den sidste nadver og Kristus. Malerierne er ikke af stor kunstnerisk værdi, men motiverne er centrale i kristen tradition. Det samme gælder prædikestolen fra 1700-tallet med evangelistbilleder.

I skibet, overfor indgangen, hænger en lille sort tavle med udvisket tekst – en mindetavle for Thomas Ibsen Grønlund, som faldt ved Dybbøl i 1864. På samme væg findes et større gravskrift over Melchior Glob fra Vellumgård og hans forfædre. Det blev opsat i 1636 af rigsråd Mogens Høeg til Kjærgårdsholm, efter det oprindelige blev ødelagt af kejserlige tropper i 1628 under den dansk-niedersachsiske krig. Tropperne ryddede Globs grav under tårnet for at gøre plads til en af deres egne officerer.

På kirkegården findes en gravsten for landstingsmand Frederik Hartz fra Lundholm.

Et gammelt sagn knytter sig til kirken: "Der skal komme en tid, da vandet i Lem Vig skal stå så højt, at en ko kommer sejlende ind ad et glamhul på Håsum Kirketårn. Samme sted vil der blive født et hvidt føl med røde ben. Så langt der går rødt op på benene, så langt vil det komme til at vade i blod."