©  Foto:

Skattejagten Tunø Rundt

8,3 km er ingen sag for en skattejæger som dig! Tag hele familien med på eventyr rundt om Tunø. Måske der venter jer flere overraskelser? Hvem ved?

Skattejagt på Tunø

Ohøj landkrabbe! Er du ude efter at få den berygtede Tunømedalje? Så skal du da have et skattekort. Og jeg vil gerne dele mit eneste eksemplar. Men kun med dig! (Psst. du kan også få et gratis eksemplar af skattekortet på Tunø-færgen, der sejler ud fra Hou). Og tag dig i agt; Turen er 8,3 km og du kommer måske til at se marsvin svømme forbi dig.

 

Hvordan er det liige skattejagten fungerer?

Følg disse enkle trin og få medaljen:
1. Tag et gratis eksemplar af skattekortet på Tunø-færgen (eller print selv hjemmefra)*
2. Find alle punkterne på skattekortet, og løs opgaverne
3. Aflevér skattekortet ved Købmandsgården
4. Få den speciallavede medalje som et bevis på din bedrift: #Jeggiktunørundt

Det er let at finde vej. Du skal bare følge kysten det meste af vejen. Har du alligevel brug for hjælp til at finde vej, så kan du bare følge vores digitale kort

 

Oplevelser på turen

Vandreturen kommer blandt andet omkring Tunø Kirke, der nok er det eneste sted i verden, hvor kirketårnet også er fyrtårn. Også fugletårnet nær ved ”Bjerget” – Tunøs højeste punkt – er et besøg værd, ligesom den høje skrænt på nordsiden af øen er et vildt syn.

Efter vandreturen er det muligt at spise din medbragte madpakke på Tunø Købmandsgård, købe forsyninger eller besøge Mejeriet Tunø, hvor der både er noget for børn og voksne, klassiske og moderne retter. 

Nede på havnen venter en sjov legeplads og seks hængekøjer. Du kan desuden låne noget forskelligt udstyr såsom vaders, redningsveste og vandkikkerter, så du kan udforske naturen endnu mere. Udstyret findes i træskuret bag havnekontoret. 

Inden turen går tilbage til fastlandet, anbefaler vi, at du køber nogle af øens lækre grøntsager og specialvarer med hjem. Grøntsagerne kan købes ved de to grøntsagsboder – og de tager begge imod MobilePay. 

 

Tunø'en: Det perfekte Ø-getaway

Tunø er en Perle i det Østjyske øhav. Og så ligger den kun én times sejlads fra Hou, Syd for Aarhus. Her kan du opleve den Tunøske version af grenen, eller miniatureversionen af Møens Klint. Og koble fra hverdagens travlhed.

Du kan finde inspiration til oplevelser på Tunø på denne side.

 

Færgebilletter

Tunøfærgen sejler flere gange dagligt til priser der er  for til at betale. Og kaptajnen inviterer gerne børn og barnlige sjæle op på broen.

Er du ikke så meget til gåturen øen rundt, kan Tunø også opleves på cykel.

Book din færgebillet i god tid, hvis du vil være sikker på, at der er plads på den lille færge.

Bemærk at sejltiderne varierer fra dag til dag, så tjek sejlplanen, inden du planlægger turen.

 

Skal du have alle 7 medaljer?

Skattejagten Tunø Rundt er en af syv skattejagter i Kystlandet. Efter gennemførsel af hver skattejagt modtager du en medalje - og kunne det ikke være fedt at have hele samlingen? Der venter mange flere timers gratis underholdning på skattejagterne i Odder, Horsens, Brædstrup, Juelsminde, Endelave og Hjarnø