Sundfarten M/S Helge
Træd om bord på veteranskibet M/S Helge og oplev Sydfyn fra søsiden, hvor kystlandskabet langsomt folder sig ud.

Sejlturen med M/S Helge varer cirka to timer og går gennem Svendborgsund langs de sydfynske kyster med udsigt til Tåsinge og Thurø samt passage under Svendborgsundbro. Undervejs ses lystbåde, klassiske træskibe og det levende maritime miljø.
Det er muligt at medbringe madkurv, og der kan stiges af og på flere steder undervejs. Sejlturen kan derfor kombineres med ophold og oplevelser på land.
Det oplever du undervejs:
Stella Maris
Stå af ved Stella Maris og nyd frokost, kaffe eller kage med udsigt over sundet. Herfra kan også ’Sundets Stilhed’-audiowalken gås, inden turen fortsætter med skib tilbage mod Svendborg.
Christiansminde
Ved stranden ud for Christiansminde er der mulighed for strandtur og frokost. Området kombinerer sandstrand, kystlandskab og korte afstande til byen.
Troense
I skipperbyen Troense er en tur ad Grønnegade med de velbevarede bindingsværkshuse en del af oplevelsen. Havnen ligger få skridt fra anløbsbroen og indbyder til ophold med frokost eller kaffe.
Contact Information
- Email: rederi@svendborg.dk
Type
- Bådtur
Jeg rejser med...
- Børn
- Venner
- Min partner
- Mig selv
Find vej
Jessens Mole 3
5700 Svendborg
Sidst opdateret af::VisitSvendborgturist@svendborg.dk










