Kvinne slapper av ved et bord og en benk, midt på et jorde, og beundrer soloppgangen over vannet ved knudshoved på Fyn

Styrket travel trade indsats i Tyskland

16.9.2022
Foto: Daniel Villadsen

Travel trade har fået stigende betydning for det tyske rejsemarked inden for de seneste år, og det har fået VisitDenmark til at opprioritere indsatsen. I denne uge blev der holdt to workshops for at få flere danske produkter ind i rejseprogrammerne. 

Det tyske travel trade marked er enormt. Der er omkring 3.100 turoperatører, 11.300 rejsebureauer og agenter og et endeløst antal af busselskaber. I alt organiserer de 39 pct. af rejserne på det tyske marked. 

Det er de vigtigste af disse aktører, som VisitDenmark opbygger netværk til og inviterer til workshop og events, hvor de kan møde danske virksomheder og destinationer med det mål, at der kommer et varieret og bredt udbud af rejser til Danmark med i deres rejseprogrammer.  

”Den geopolitiske situation får fortsat tyskerne til at blive hjemme på ferie eller tage til lande, der ligger tæt på Tyskland. Derfor har de tyske turoperatører og rejseagenter brug for alternative produkter til en ferie ved de tyske kyster, som er stærkt efterspurgte. Her er Danmark et oplagt valg,” siger Mads Schreiner, VisitDenmarks markedschef i Tyskland, som også i 2023 vil prioritere travel trade aktiviteter højt for at konvertere noget af efterspørgslen efter de tyske kyster til de danske. 

Ved at bearbejde turoperatører kan VisitDenmark også udvide produktporteføljen og vise andre ferieprodukter end den klassiske feriehusferie, fx pakketerede cykel- og vandreferier, fericentre- og hotelferier. 

Samtidig arbejder VisitDenmark på at få alle dele af Danmark – og på alle tidspunkter af året - med i rejseprogrammerne.  

Samarbejde med de nordiske lande

De sidste to år har VisitDenmark også arbejdet tættere sammen med de nordiske søsterorganisationer om travel trade indsatsen i Tyskland. Det er blandt andet resulteret i, at Danmark er kommet med i den fælles nordisk workshop, som flere af de andre lande har haft stor succes med. 

”Vi har i en årrække haft et stærkt nordisk samarbejde på ITB, og det ville vi gerne bygge videre på for at udvide vores netværk med toneangivende turoperatører, som allerede har Norden med i deres rejseprogrammer. Derfor er Danmark nu med i den fælles nordiske travel trade workshop. Det giver os adgang til et velafprøvet koncept, som turoperatørerne er glade for. Og omvendt styrker det workshoppen, at også Danmark er repræsenteret,” siger Anh Thi Van Ißleib, som er marketing- og eventkonsulent på VisitDenmarks markedskontor i Tyskland og arrangører af workshoppen. 

I år blevet den fælles nordiske workshop holdt den 13. september i Hamborg. Her deltog 55 tyske turoperatører og 60 nordiske partnere, hvor af 12 var danske. 

Den nordiske workshop er udviklet af Innovation Norway, VisitFinland, VisitIceland og VisitDenmark. 

Dagen inden workshoppen inviterede VisitDenmarks markedskontor i Tyskland i samarbejde med markedskontoret i Holland 19 danske partnere til en introduktion til travel trade markedet og et speed dating program med hollandske turoperatører. 

Aktiviteter 2023  

  • Global Workshop (24.-25. januar)
  • Nordic Marketing event (08.-09. februar)
  • ITB 2023 (07.-09. marts)
  • Gastro & Travel Trade event med den danske ambassade i Berlin (medio/ultimo maj)
  • Fam Trip (TBD)
  • Nordic Workshop (september)
Anh Thi van Ißleib
Kontakt

Marketing og event koordinator

atn@visitdenmark.com