Lystfisker i danmark

Lystfiskerturister i Danmark

5/22/2019
Foto: Nicolai Perjesi

Andelen af udenlandske lystfiskerturister er steget med 20 pct. fra 2014 til 2017 og samlet set er hver syvende udenlandske kyst- og naturturist lystfiskerturist.

Specifikke aktiviteter kan spille en væsentlig rolle for turisternes ferieoplevelse i Danmark. Nogle udenlandske turister har en forkærlighed for naturen og aktiviteter i naturen, herunder lystfiskeri. Lystfisker er ikke den eneste aktivitet, der tiltrækker de udenlandske lystfiskerturister. De efterspørger den fulde ferieoplevelse ved kysten og i naturen. 

Hvem er den typiske lystfiskerturist?

Hvem er den typiske udenlandske turist, der vil til Danmark for at lystfiske?

  • Udenlandsk turist på kyst- og naturferie i Danmark. Otte ud af 10 udenlandske lystfiskerturister er fra Tyskland. 
  • Rejser primært som par eller børnefamilie. 46 pct. rejser som par og en tilsvarende del rejser med børn under 18 år.
  • Har et døgnforbrug på 700 kr. 
  • Er meget tilfreds med ferien i Danmark og med udvalget af fysiske og sportslige aktiviteter i naturen

VisitDenmarks definition af en lystfiskerturist

VisitDenmark definerer lystfiskerturister som turister, der minimum en gang på deres ferie ferie i Danmark har deltaget eller planlægger at deltage i aktiviteten 'lystfiskeri'. 

Turistprofilen er baseret på VisitDenmarks Turistundersøgelse 2017 og baserer sig på interviews med 933 udenlandske turister, som på deres ferie har fisket en eller flere gange.

Potentiale for lystfiskeri

VisitDenmark vurderer, at potentialet pt. er størst på det tyske marked. 

3,5 mio. tyskere har ‘ofte’ eller ‘meget ofte’ lystfisket på deres ferier, i hjemlandet eller i udlandet, inden for de seneste tre år. Dette svarer til 5 pct. af den tyske befolkning (14 år+) 

Den typiske tyske lystfisker er en mand på 42 år. 

Kilde: Den tyske rejseanalyse