KLM bragte folk sammen

januar 12, 2018
LHBS

Tilknyttede tags

Over julen kunne folk i Amsterdams Shiphol lufthavn sætte sig i to speciallavede sæder, som flyselskabet KLM havde stillet op. Det unikke ved stolene var, at de oversatte de sprog, som blev talt, så folk fra forskelligttalende lande kunne tale sammen.

Som KLM selv skriver, så kan der være ensomt i lufthavne. Og det kan der være, ligegyldig hvilken tid på året. Også når det er jul, hvor det drejer sig om alt andet end at være alene. Derfor satte KLM to speciallavede stole op over for hinanden, så folk kunne tale sammen med andre.

Det unikke ved stolene var dog, at de åbnede op for, at folk der ikke talte samme sprog, kunne tale sammen. Måden, hvorpå det virkede, var, ved at live-oversætte det, som blev sagt til det sprog, som den anden person talte og forsto

I videoen nedenfor kan du se nogle bidder af de samtaler, der fandt sted i lufthavnen:

KLM lever af at transportere folk. De transporterer folk, som skal mange forskellige ting, men til juletid er der mange, der rejser, for at besøge deres familie. Så hvorfor ikke også bringe folk sammen i lufthavnen? Det er i den grad værdibaseret, hvor det her ikke handler om at komme hurtigst muligt fra security til gate, men i stedet åbne op for dialog i den tid i lufthavnen, som kan være både kedelig og ensom.

Tankestarter:

Hvilke værdibaserede tiltag kan du gøre, og hvilke højtider kan være unikke at have som omdrejningspunkt?

 

 

Kilde:

news.klm.com

Add comment

CAPTCHA
For at sikre os imod spam, skal du indtaste ordene du ser, i feltet herunder

OM BLOGGEN

Eva SteensigTurismens TrendBlog

er til alle, der arbejder professionelt med turisme og med at markedsføre Danmark. 

Indlæggene er leveret af
Eva Steensig og LHBS CPH A/S.

Ved brug af materiale fra bloggen skal LHBS A/S angives som kilde.

Læs mere