VisitDenmark

Den gamle Post- og Telegrafbygning

Post- og Telegrafbygningen er udført i Hack Kampmanns foretrukne og udsøgte materialer – kampesten og tegl. Posthuset er fra 1904 og facaden har balkoner med fantastiske blomster.

Hovedindgangen er indbydende med en ål som dørhåndtag, og lampen er en eksotisk fugl, som griber ud i rummet. Sideindgangens vindue omsluttes af kentauere med posthorn, som en symbolsk postkasse. Taget afsluttes af mærkværdige ornamenter på tagrendens beslag.