13 populære danske småøer
Der er mange muligheder for en fredelig ø-ferie i Danmark, for med over 400 navngivne småøer, heraf 72 beboede, er der nok at vælge imellem. Danmark er et sandt eldorado for lystsejlede med mange småhavne, men mange af de danske øer kan også nås med småfærger og rutebåde fra fastlandet.


Samsø
Samsø ligger som en lille populær ø perle i Kattegat. Øen har sandrige børnestrande, gode muligheder for fiskeri og de flade landskab gør den ideal for cykelferie. Kom ned i gear og op i humør på denne lille charmerende ø.

Ærø
På Ærø kan man besøge en af Danmarks mest idylliske byer, nemlig Ærøskøbing med små torve, brolagte gader, stokroser og bindingsværk. Besøg også søfartsbyen Marstal, der emmer af maritim kultur og skibsfart.

Læsø
Læsø er den største ø i Kattegat. Den ligger næsten midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg og et populært mål for mange sejlere. Denne specielle ø er blandt andet kendt for saltsydning, tangtage og lækre jomfruhummere.

Anholt
Anholt ligger som en fredelig, isoleret plet langt ude i Kattegat. Anholt By ligger mod vest, mens resten af øen stort set består af gamle sandklitter (også kaldet "Ørkenen"). Derudover har øen også en stor sælbestand

Fur
Fur er en bakket Limfjordsperle med en interessant geologi. Furs nordvestlige hjørne består af voldsomt bølgende stejle klinter, der blev skabt under den sidste istid. Her kan du bl.a. gå på fossiljagt og drikke en øl på det lokale bryggeri.
Ertholmene - Christiansø og Frederiksø
Her findes Danmarks eneste skærgård og østligste punkt, hvor tiden nærmest er gået i stå. Fæstningsværkerne og samtlige huse på de gamle fæstningsøer er nu fredede, og du kan nyde en dejlig afslappet stemning uden biler.

Avernakø
Avernakø er en af Det Sydfynske Øhavs mest populære øer. Her er tre små landsbyer, en del uopdyrket land med moser, småskove og strandenge og fine udsigter fra den kuperede øs mange bakker.

Sejerø
Sejerø er en meget kuperet ø med en smuk og spændende natur, der indbyder til dejlige vandreture fyldt med flotte udsigter. I Sejerby kan man opleve en af Danmarks første gotiske kirker.

Fejø
Fejø er en lille ø med omkring 650 indbyggere og mindst lige så mange æbletræer. Fejø landsby er kendt for sine maleriske stråtækte huse, og en venlig atmosfære. Det tager kun 15 minutter at komme til og fra øen.

Femø
Femø ligger i Smålandsfarvendet mellem Lolland og Sjælland, og var tidligere dækket af frugtplantager. I dag er øen mest er kendt for sine kvinde ø-lejre og den årligt tilbagevendende jazzfestival.

Vejrø
Vejrø er en lille ø i Smålandsfarvandet med lystbådehavn, restaurant, hotel og økologisk landbrug. Øen har gårdbutik og gode mødefaciliteter.

Endelave
Endelave ligger som en lille perle i Kattegat, ud for Horsens Fjord. Øen er også kendt som kaninøen, fordi vilde kaniner hopper omkring på øen. Hele øen er omgivet af spektakulære kyststrækninger med flere fine badestrande, så der er rig mulighed for en afslappende ferie.

Fanø
Fanø ligger på Vadehavskysten og er en mindre ø med ca. 3.500 indbyggere. Øen er af de fleste kendt for sine lokale råvarer, men rummer også en spændende historie og masser af kultur-og kunstattraktioner, der blandt andet kan opleves i ét af de mange gallerier.



