VisitDenmarks markedsprofiler
VisitDenmarks markedsprofiler giver indblik i en række nøgletal for de vigtigste markeder for dansk turisme
Der er vækst i de italienske overnatninger, og Danmark står stærkt med et positivt image. Kendskabet er lavt, og markedet er stort og konkurrencepræget. Det stiller krav til måden at bearbejde markedet.
Danmark er eksotisk for en italiener og opfattes som en cool og attraktiv destination. Den italienske turist ønsker at opleve den danske uformelle og afslappede livsstil, vores grønne, sikre og rene land, vores historie, arkitektur og design samt gastronomi.
Muligheder på markedet:
Fordi kendskabet til Danmark er lavt, arbejder vi tematisk og søger partnerskaber som vil bidrage til vores brand building. Derudover har vi fokus på skuldersæsonerne og Q1 med København som anker.