Danmarks bedste museer for historieinteresserede
Danmark har en rig historie. Så rig, at de fleste af os ikke engang kan genfortælle halvdelen. Men heldigvis har vi mange passionerede personer rundt om i landet, der med glæde deler deres viden om Danmarks historie og kultur på vores mange museer. Her er de bedste historiske museer.

Foto: Danmarks Borgcenter

Foto: Nationalmuseet
Nationalmuseet
Midt i hjertet af København ligger Nationalmuseet, stedet hvor fortidens fortællinger møder nutidens nysgerrighed. Her kan du gå på opdagelse i alt fra vikinger og middelalder til hverdagens Danmark og mærke, hvordan historien stadig former os i dag.

© Kongernes JellingFoto: Lasse Hyldager
Kongernes Jelling
Runerne fortæller, at det var i vikingetidens Jelling, Danmark fik sit navn. Kong Gorm skrev det på sin runesten, og vi har brugt det siden.

Foto: Mike Bink
Tirpitz
Gå på opdagelse i den gamle bunker, og kom med under sandet og lyt til vestkystens skjulte fortællinger om forliste skibe, kostbare ravskatte og forbudt kærlighed.

Foto: M/S Museet for Søfart
M/S Museet for Søfart
Oplev prisvindende arkitektur og sansemættede udstillinger. M/S Museet for Søfart er tegnet af verdenskendte BIG - Bjarke Ingels Group, og Museet ligger i smukke, maritime omgivelser på Kulturhavn Kronborg.

© RockmuseetFoto: VisitRoskilde
Rockmuseet i Roskilde
Oplev Rockmuseet i Roskilde - et interaktivt museum fyldt med lyd, lys og fortællinger om rock, pop og ungdomskultur. Her kan du høre, se og mærke musikken fra 1950’erne til i dag i en af Danmarks mest unikke museumsoplevelser.

© VisitNordsjællandFoto: Daniel Overbeck
Frederiksborg Slot – dansk kongelig historie
Frederiksborg Slot i Hillerød er et af Danmarks mest markante renæssanceslotte og huser Det Nationalhistoriske Museum. Slottet ligger på tre små øer i Slotssøen og fortæller mere end 500 års dansk historie gennem kunst, arkitektur og kongelige fortællinger.

© Design Museum DanmarkFoto: Daniel Rasmussen, Design Museum Danmark
Designmuseum Danmark
Hos Designmuseum Danmark kan du opleve arkitektur- og designhistorie, der spænder fra fortid og nutid til indblik i, hvad fremtiden kan bringe.

Foto: Den Gamle By
Den Gamle By - Danmarks Købstadmuseum i Aarhus
Tag på en tidsrejse i den trestjernede Michelin attraktion Den Gamle By i Aarhus, som i år også er kåret som European Museum of the Year 2026. Her kan du se, mærke og opleve de danske købstæders historie gennem fire forskellige tidsperioder: 2014, 1974, 1927 og 1864.

© Vikingeskibsmuseet i RoskildeFoto: Werner Karrasch
Vikingeskibsmuseet i Roskilde
På Vikingeskibsmuseet i Roskilde kan du opleve originale skibe fra vikingetiden og komme tæt på vikingernes liv til søs. I sejlsæsonen kan du også tage på fjorden i traditionelle nordiske både. Museet har åbent alle dage året rundt.

Foto: Foto/Medieafdelingen - Moesgaard Museum
Moesgaard Museum
På museet Moesgaard i Aarhus vækkes fortiden til live, og du er inviteret med på en spændende rejse tilbage i tiden.

© NationalmuseetFoto: Brittany Overgaard
Frilandsmuseet
Frilandsmuseet er et af de største og ældste udendørs museer i verden.

© VisitCopenhagenFoto: Dansk Arkitektur Center
Dansk Arkitektur Center
Dansk Arkitektur Center er hele Danmarks mødested for arkitektur, design og bykultur. DAC holder til i BLOX på Københavns havnefront og byder indenfor til udstillinger, events, læring samt fysiske og…

Foto: Frame & Work
FORT - A Cold War Experience
FORT - A Cold War Experience tager dig med ind i et af Danmarks mest særlige koldkrigsmuseer, hvor underjordiske gange, kanoner og skarpe historier gør Den Kolde Krig nærværende.

Foto: Kim Toft Jørgensen
Historiecenter Dybbøl Banke
Historiecenter Dybbøl Banke er midlertidigt lukket.

Foto: Daniel Rasmussen
Home of Carlsberg
Udforsk historien om "Probably the best beer in the world". Home of Carlsberg er en unik oplevelse, der fortæller et stykke unik Danmarks historie på en ny og fængslende måde.

Foto: Struer Museum
Struer Museum
Struer kaldes for Lydens By. På Struer Museum går du på opdagelse i fortællingen om opfindelser, mennesker og idéer, der satte byen på verdenskortet – og samtidig kan du lege, lytte og opleve lydens fascinerende univers.

Foto: Industrimuseet
Industrimuseet
På Industrimuseet kan du se og høre den fantastiske fortælling om industri og velfærdssamfundets udvikling og levevis. Her får du et tydeligt billede af, hvordan livet så ud for dine forældre, bedste- eller oldeforældre – eller måske dig selv?

Foto: Mads Tolstrup
Holmegaard Værk – Det levende glasmuseum
Oplev Holmegaard Værk, et levende glasmuseum ved Næstved, med stærke designsamlinger og glasblæsning, du kan se helt tæt på.

© Destination KystlandetFoto: David Jervidal
Fængselsmuseet
På Fængselsmuseet i det gamle Horsens Statsfængsel kan du opleve, hvordan det var at være både indsat og ansat i fængselsvæsnet gennem tiden. Museet har vundet priser for sin spændende og engagerende måde at formidle viden og fakta på - et besøg værd for folk i alle aldre!

Foto: Museum Sydøstdanmark
Danmarks Borgcenter
Danmarks Borgcenter i Vordingborg samler museum, Vordingborg Slotsruin og Gåsetårnet i én middelalderoplevelse, hvor I både kan fordybe jer og gå på opdagelse.

Foto: Viggo Lundberg
Se alle landets museer
Klik her for at søge blandt alle Danmarks museer. Vi er sikre på at du vil finde et museum, der matcher dine interesser.





